Praktisk info

Om campingpladsen

Praktisk information om Kragenæs Marina Lystcamp

Kragenæs Marina Lystcamp er både campingplads og marina med plads til over 100 campingvogne og mere end 150 både. Desuden er der 11 hytter og en husbåd, som man kan leje. Campingpladsen ligger med en smuk udsigt over Smålandshavet, hvor man kan følge med i færgernes sejlads til og fra øerne. Fra campingpladsen kan man desuden se det storslåede kunstmonument Dodekalitten, der er en af Lollands største attraktioner.

Inkluderet i alle typer ophold er fri adgang til køkken- og toiletfaciliteter. Der er en tv-/opholdsstue til fri afbenyttelse, og gratis hurtigt trådløst internet er tilgængeligt overalt på campingpladsen og på marinaen. Der legepladser og en kiosk med alle slags fornødenheder. Vi har desuden et vaskeri og mange faciliteter til at nyde naturen.

På campingpladsen er der masser af aktiviteter. Her er nogle af dem:

  • ClockGolf
  • Mini-cykler
  • Legepladser
  • Hoppepude
  • Fiskenet til krabbefangst
  • Bordtennis

Har du lyst til at prøve at sejle i havkajak, har vi henover sommeren flere smukke aftenture i samarbejde med Hasselø Kajak. Tilmelding via info@kragenaes.dk eller i receptionen. Pris: 350 DKK pr. person. Turene er for alle, uanset om du er øvet eller nybegynder. Se datoerne på Facebook.

Kort over pladsen

Klik på kortet og få et overblik over Kragenæs Marina Lystcamp

Galleri

Nedenfor kan du se billeder fra Kragenæs Marina Lystcamp

ÅBNINGSTIDER

Åbningsdage 2020:
3. april til 19. oktober