Påskeferie på Lolland
Hold din påskeferie på Lolland
Nyd foråret i Kragenæs på Lolland i første række til Smålandshavet
Sæsonen 2021 er lige om hjørnet, og selvom der stadig er restriktioner, står Kragenæs Marina Lystcamp klar til at give dig nogle fantastiske oplevelser med vores helt unikke placering ud til Smålandshavet. Fra campingpladsen kan du nyde udsigten til livet på havnen, øerne i horisonten, færgerne, der lægger til – og ikke mindst det store monument Dodekalitten. Book derfor din påskeferie eller pinseferie allerede nu!
I år har Birgithe og John ansat et erfarent bestyrerpar. Det nye bestyrerpar, Helle og Thomas Hansen, der har drevet campingplads i 10 år, heraf 2 år på Vejrø, sørger for at overholde alle myndighedernes anbefalinger, så din påskeferie eller pinseferie hos Kragenæs Marina Lystcamp bliver lige så god, som den plejer. Den unikke udsigt er ikke ramt af Corona!
Kragenæs Marina Lystcamp har god plads til at nyde omgivelserne, hvad enten du ankommer i egen campingvogn eller lystbåd – eller du vil leje en hytte. Måske en ferie i vores eksklusive luksus husbåde kunne friste?
Når du holder påskeferie eller pinseferie hos Kragenæs Marina Lystcamp, er faciliteterne i top. Der er naturligvis gratis adgang til trådløst internet både på husbåden og på hele campingpladsen. Desuden har vi et vaskeri, og i receptionen har vi en kiosk, hvor du fra kl. 7.30 kan købe morgenbrød, avis og diverse fornødenheder.